Kort opsummering:
- DGNB er en frivillig certificering for bæredygtighed i byggeri og byudvikling.
- Ordningen vurderer hele projektets livscyklus, ikke kun energi og materialer.
- Seks hovedområder: miljø, økonomi, social/funktionel, teknik, proces og sted.
- Certificering gives på niveauerne sølv, guld eller platin.
- DGNB bruges i nybyggeri, renovering og byudvikling.
DGNB er en frivillig certificeringsordning, der anvendes til at vurdere, dokumentere og styre bæredygtighed i byggeri og byudvikling. Certificeringen er relevant for alle, der arbejder professionelt med ejendomme, fordi den giver et struktureret grundlag for at evaluere både miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter af et byggeprojekt. For investorer, rådgivere og andre markedspartnere sikrer DGNB et datadrevet og dokumenteret afsæt for beslutninger og værdiskabelse i ejendomsporteføljer.
Hvad er DGNB
DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, og er udviklet med baggrund i tysk erfaring, men tilpasset dansk byggeri gennem Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Green Building Council Denmark. DGNB er ikke et lovkrav, men et frivilligt redskab, der hjælper professionelle aktører med at skabe, dokumentere og validere bæredygtige bygninger og byområder. Certificeringen understøtter overholdelse af både myndighedskrav og markedsforventninger til bæredygtighed.
DGNB’s betydning i praksis
DGNB adskiller sig fra traditionelt grønt byggeri ved at være et måleværktøj, der vurderer hele projektets livscyklus, og ikke kun energi eller materialer. Det betyder, at bæredygtighed integreres fra de tidlige projektfaser og dokumenteres gennem hele byggeprocessen. For byggeriets aktører giver ordningen et fælles sprog for bæredygtighed, tydelige krav og målrettet dokumentation, som styrker både proces, kvalitet og markedsposition.
DGNB’s vigtigste kriterier
DGNB-certificeringen bygger på en helhedsorienteret vurdering inden for seks hovedområder:
- Miljøkvalitet: Klimaaftryk, ressourceforbrug, energi- og vandforbrug vurderes gennem fx livscyklusvurderinger (LCA).
- Økonomisk kvalitet: Totaløkonomi og levetidsomkostninger (LCC) er centrale – både opførelse, drift og vedligehold inddrages.
- Sociokulturel og funktionel kvalitet: Indeklima, komfort, sundhed, sikkerhed og brugervenlighed indgår, hvilket har direkte betydning for leje- og salgsværdi.
- Teknisk kvalitet: Fokus på robusthed, fleksibilitet, vedligehold og driftssikkerhed sikrer langtidsholdbare aktiver.
- Proceskvalitet: Kvalitetssikring, planlægning og dokumentationsniveauet er et særkende, der muliggør konkrete benchmark og styring.
- Stedskvalitet: Bygningens eller områdets samspil med omgivelser, infrastruktur og mobilitet vurderes – særligt vigtigt i byudvikling.
DGNB-certificeringens niveauer
DGNB tildeler projekter et niveau, der afspejler i hvor høj grad projektet lever op til ordningens krav. Certificering opnås som sølv, guld eller platin. Særlige tillæg kan opnås, fx DGNB Hjerte for indeklima og DGNB Diamant for arkitektur. Projekter bliver vurderet og pointtildelt inden for hver hovedkategori, hvor sammensætning og niveau afgør det endelige certifikat.
DGNB i byggeprocessen
En DGNB-certificering følger en struktureret proces:
Screening: Indledende vurdering af projektets potentiale for certificering.
Projektering: Bæredygtighed indarbejdes konkret i design, materialevalg og løsninger.
Dokumentation: Løbende indsamling af data om materialer, processer og miljøpåvirkning.
Audit: Uafhængig vurdering og gennemgang for at sikre, at alle krav er dokumenteret.
Certificering: Officiel godkendelse og registrering, hvor certifikatet udstedes.
Denne proces øger kvaliteten og reducerer risikoen for fejl eller manglende overholdelse af bæredygtighedskrav – også i forhold til kommende rapporteringskrav og ESG.
Materialer og indeklima
DGNB-certificeringen stiller konkrete krav til materialevalg og kemiske indholdsstoffer. Dette omfatter dokumentation for produkternes miljø- og sundhedsprofil. Indeklima vurderes ud fra bl.a. luftkvalitet, dagslysforhold, akustik og termisk komfort, som alle påvirker ejendommens attraktivitet for både lejere og købere. Korrekt dokumentation og fokus på disse aspekter kan styrke ejendommens driftsøkonomi og tilfredshed blandt brugere.
DGNB i nybyggeri, renovering og byudvikling
DGNB kan anvendes både ved opførelse af nye bygninger, i renoveringsprojekter samt i udvikling af større byområder. Ordningen gør det muligt at dokumentere og validere bæredygtighed på tværs af bygningers alder og type. For eksisterende ejendomme handler det om optimering af drift, energiforbrug og social kvalitet, mens DGNB i byudvikling sætter rammer for helhedsorienterede, grønne byområder.
Relevans for professionelle brugere
DGNB er relevant for bygherrer, ejendomsinvestorer, rådgivere, arkitekter, entreprenører, udviklere og banker. Certificering kan påvirke ejendomsværdi, risikovurdering, drift og mulighed for finansiering. For købere og lejere signalerer DGNB, at der er dokumenteret fokus på indeklima, økonomi og miljøhensyn. For rådgivere og udviklere skaber ordningen gennemsigtighed og effektiv styring af bæredygtighedskrav.
FAQ
Hvad står DGNB for, og er det en lovpligtig certificering?
DGNB betyder Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen og er en frivillig certificeringsordning for bæredygtigt byggeri. Den er ikke lovpligtig, men bruges som et dokumentations- og kvalitetsværktøj.
Hvilke hovedområder vurderes i en DGNB-certificering?
En DGNB-certificering vurderer miljøkvalitet, økonomisk kvalitet, social/funktionel kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og stedskvalitet. Det er en helhedsorienteret tilgang til bæredygtigt byggeri.
Gælder DGNB kun for nybyggeri?
Nej, DGNB anvendes på både nybyggeri, renovering og byudvikling. Ordningen gør det muligt at dokumentere og måle bæredygtighed uanset ejendommens alder og type.
Hvordan påvirker DGNB ejendomsværdi og driftsøkonomi?
DGNB-certificering betyder, at bygningen er vurderet og dokumenteret ud fra en lang række kriterier, der styrker indeklima, driftsøkonomi og kvalitet. Det kan have positiv effekt på ejendomsværdi, udlejningspotentiale og omkostningsstyring.