Ejendomssektoren er under pres. Krav fra banker, investorer og EU-lovgivning skærpes år for år — og i centrum for det hele står ét spørgsmål: hvad forbruger dine bygninger, og hvad koster det klimaet?
Forbrugsdata er svaret. Det er de faktiske tal bag ejendommens energi- og klimaperformance — ikke estimater, ikke teoretiske modeller, men målte leverancer omsat til CO₂, benchmarks og risikovurderinger.
Det er de tal, der afgør, om en ejendom er attraktiv for grøn finansiering, om den risikerer at strande inden 2030, og om den lever op til de krav, lejere og investorer i stigende grad stiller.
Tak for din oprettelse. Du vil om få minutter modtage en mail med dit login til ReData.
Har du spørgsmål eller brug for support, så kontakt os endelig på telefon eller mail.
For den professionelle ejendomsaktør er forståelsen af forbrugsdata ikke en teknisk detalje — det er en forudsætning for at træffe de rigtige beslutninger.
Hvilke ejendomme i porteføljen kræver handling nu?
Hvilke varmekilder trækker CO₂-scoren ned?
Hvad betyder et energimærke reelt for det faktiske forbrug?
Og hvordan aflæser man en fraktilplacering, så den giver mening som styringsredskab?.
Energiscoren angiver, hvordan din ejendom klarer sig relativt til sammenlignelige bygninger. Den er ikke et absolut mål, men en relativ placering i en peer-gruppe baseret på type, størrelse og funktion. En høj score indikerer et energimæssigt efterslæb — og dermed et konkret forbedringspotentiale.
Energidata indsamles fra leverandører via OIS og BBR, men kvaliteten varierer. Avancerede algoritmer fordeler forbrug mellem bygninger på samme matrikel og sikrer, at fejl i indberetningen sjældent påvirker din score væsentligt.
CO₂-udledningen beregnes ud fra faktisk forbrug kombineret med emissionsfaktorer for varme og el. En vigtig begrænsning: PPA-aftaler og grøn strøm afspejles ikke i beregningen, da den baseres på observerbare leverancer.
kWh/m² er nøgletallet for energiintensitet og muliggør meningsfuld sammenligning på tværs af ejendomme uanset størrelse. Det er vigtigt at skelne mellem faktisk intensitet (til CO₂-beregning) og beregnet intensitet (til energimærket) — de to tal er ikke identiske.
Kg CO₂/m²/år er standardinputtet i CRREM-analyser og ESG-rapportering. Det kombinerer energiintensitet med emissionsfaktorer og er det primære grundlag for beregning af stranding-year — det år, hvor ejendommen forventes at overskride fremtidige regulatoriske grænser.
Energimærket er baseret på teoretiske beregninger — ikke faktisk forbrug. En bygning med A2015-mærke kan sagtens placere sig i midterfeltet på en performance-score, fordi driftsmønstre og brugeradfærd ikke indgår i mærket. Energimærket er dog det primære parameter for MEPS-compliance.
To identiske bygninger kan have vidt forskellig CO₂-udledning afhængig af varmekilden. Fjernvarme baseret på biomasse kan have en emissionsfaktor, der er op til ti gange lavere end naturgas — og det slår direkte igennem i ESG-scoren.
Fraktilplaceringen viser, hvor din ejendom befinder sig i fordelingen af sammenlignelige bygningers el- og varmeforbrug. El og varme opgøres separat, og kombinationen udgør grundlaget for den samlede energiscore. Ejendomme i den øverste kvartil har typisk den korteste stranding-year.